Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
     
   
Trawltyper
 
Et trawl er et stort fiskeredskab, der slæbes gennem vandet af en trawler. Trawleren er et fiskefartøj med en relativt stor maskinkraft. Trawlet er det redskab, der har gennemgået den største udvikling af alle fangstredskaber, hvilket hænger sammen med at fartøjerne er blevet større og kan fiske med flere trawl på samme tid.
 
En trawler findes i mange forskellige størrelser, fra under 100 til over 1000 ton. Trawleren fisker med trawl, som er et stort tragtformet fiskenet der slæbes i stålwirer efter fiskefartøjet.
Trawlet kan slæbes ved bunden og kaldes i denne form bundtrawl eller i de frie vandmasser mellem overflade og bund, hvor det kaldes flydetrawl.
På hver side af trawlet er der fastgjort en trawlskovl. Det er skovlens opgave at holde trawlet vandret udspilet under fiskeriet, så det er muligt at fange fiskene fra det vand trawlet slæbes igennem. Det er dog stadig muligt at fiske 2 både med et trawl uden brug af skovle. 
 
I dag er trawl det altdominerende fiskeredskab og det, der kan anvendes til fiskeri af flest forskellige arter af fisk og skaldyr.
 
Hos Tor-Mo Trawl ApS udvikler vi nye trawlvarianter. De nye ideer udvikles altid i samarbejde med de lokale fiskere. Vi eksperimenterer f.eks. med at vende maskerne 90 grader, så trawlen glider lettere gennem vandet og tager ofte med ud på havet for at de resultaterne.